Debatindlæg fra Jens Harder

I de sidste 3 årtier er der stort set ikke sket noget skelsættende i vores velfærdssystem. Der er blevet skruet på en hulens masse små knapper og håndtag, og i mange tilfælde lavet lovgiving der bygger på en stadig større mistillid til de danske borgere. Vores beskæftigelsessystem er et godt eksempel, der bevidner om manglende tillid til både befolkningen og de offentlige ansatte. Jobcentrenes rolle er et grelt eksempel, og junglen af dagpengeregler et andet.

Jeg undrer mig over hvorfor de større partier bruger så meget krudt på at gøre samfundet mindre fleksibelt, og helt tilsidesætter større projekter, der kan udvikle vores velfærdssystem. Specielt har Socialdemokratiet jo historisk været bannerfører for de store skelsættende forbedringer i den danske velfærd. Det er dog som at Socialdemokratiet i de sidste 3 årtier har set sig tilfreds med at bevare status quo, og der er intet der tyder på ambitionere står til at hæve sig i den nærmeste fremtid. Ambitionerne på klimaets vegne er indtil videre minimale.

Da MF Torsten Gejl (ALT) ved sidste spørgerunde til statsministeren, spurgte om regeringen var villige til at se på, hvordan man kan nedbringe den normale arbejdsuge, der efter konstante nedsætteler stagnerede på 37 timer i 1990, svarede Mette Frederiksen (S) blot, at hun mente at alle der kan, skal arbejde, og hvis man kan, helst mindst 37 timer. At ønske sig en kortere arbejdsuge for almindelige danskere er da ikke det samme som slet ikke at ville arbejde.

Hvem har i øvrigt bestemt at 37 timer er den magiske nedre grænse?

Hvad med alle de mennesker der lider af stress og ikke kan få dagligdagen til at hænge sammen?

Hvor blev visionerne af?

Hvad er dine visioner for fremtidens velfærdssamfund?

 

Grøn hilsen

Jens Harder, byrådskandidat for Alternativet Aalborg