Kontanthjælp uden modkrav

Vi foreslår at der, via frikommuneforsøg, indføres kontanthjælp uden modkrav i kommunen. Jobcenteret vil stadig tilbyde rådgivning, praktik, omskoling, med mere, men det vil udelukkende være frivillige tilbud.
Forsøg i både Danmark og udlandet viser at folk ikke bliver længere på kontanthjælp, hvis de fleste krav fjernes. En borger fra Kalundborg, der var med i et forsøg, udtalte: “Nu hvor jeg har muligheden for at sige nej, er lysten til at sige ja pludselig større”. Forsøgene viser ligeledes at der er større trivsel og sundhed blandt borgerne på kontanthjælp uden modkrav, til gavn for både borger og samfund.
Alternativet ønsker at indføre kontanthjælp uden modkrav på landsplan, men vil i mellemtiden søge at få flere kommuner til at forsøge ordningen, og dermed forhåbentligt overbevise flere partier om fordelene ved kontanthjælp uden modkrav.